| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg var oppe med de første solstråler. Det var åbenbart blevet kutyme, at jeg var første mand på skansen. I dag gav vi os tid til at drikke et par kopper kaffe på campingpladsen, før vi pakkede. Det hjalp selvfølgelig, at der stod et bænke sæt lige ved vores telte.
Det var blevet et helt show at se, hvordan Jørn og Jan kunne få plads til deres habbengut i bagagerummet i bilen. Men det lykkedes også i dag. Så kørte vi ned til byen til en gang brunch. På ”Yr Hen Efail” fik vi en ordentlig skudefuld traditionel engelsk morgenmad med hele svineriet. Nok til at holde os kørende til aften.
Så var vi klar til nye eventyr på endnu en varm dag og nu gik turen for alvor ind i hjertet af Snowdonia National Park med flotte bjergmotiver overalt. Jan konstaterede tørt, at det var noget større bjerge end meget af det, vi kender fra the Lakes. Vi fulgte A470 op mod Bedgellert, hvor vi gjorde holdt ved et lettere slidt hotel kort før klokken 12. I baren virkede de ikke interesseret i at servere øl. Baren åbnede først klokken 12, sagde de. Udvalget af øl var stort set ikke eksisterende, så vi gad ikke vente de få minutter på, at de tog sig sammen og lukkede op. I stedet trak vi ned mod byens centrum. En pub lukkede først op klokken 17.30, selv om det vrimlede med turister. Byen var helt klart et trafikalt knudepunkt i nationalparken, selv om den ikke var særlig stor. På Prince Llwelin lykkedes det at få slukket tørsten. Selv om vi sad udenfor i skygge, var det ulideligt varmt. Vi var enige om, at det ville være helt uforsvarligt at gå op i bjergene.
Vi fortsatte videre i bilen og vi forsøgte at følge en rute, som jeg havde fundet på nettet – som en af de smukkeste ture i Snowdonia. Først mod Caermafon og derefter tilbage mod England og Liverpool.
Det var en utrolig flot tur, der også gav os et glimt af det højeste bjerg Snowdon. Vi var ude et par gange, for at fotografere. Men det blev vi straffet for, for hvis bilen ikke holdt i skyggen, nåede temperaturen at stige til plus 50 grader, inden airconditionen kæmpede sig ned på en hæderlig temperatur igen.
Hen på eftermiddagen forlod vi de små kringlede og ujævne veje og satte atter snuden mod et overnatningssted mellem Liverpool og Manchester. Kravene til campingpladsen var helt klare. Pub i nærheden!
Efter en del søgen, fandt Jørn frem til Hollybank Caravan Park tæt på Hollins Green. Inden vi nåede dertil, måtte vi igennem en del kø kørsel. Det var nok fordi weekenden var startet for mange.
Vi fik anvist en teltplads bagerst på campingpladsen. Teltene var hurtigt rejst, selv om vi helt havde opgivet at følge med Jans tempo.
Så gik det mod nærmeste pub, for at få en øl og noget aftensmad. Turen mod pubben gik langs en travlt befærdet vej på et smalt fortov. Det var ikke særlig behageligt at gå, især fordi bilerne kom kørende bagfra.
Efter en lang dags vandring, nåede vi Ye Old Red Lion. Her fik vi en enkelt øl med de lokale sutter, før vi fortsatte mod den pub, som vi var blevet anbefalet at spise på: The Black Swan.
Jeg havde netop talt om om, at jeg gerne ville smage den klassiske øl Timothy Taylors landlord. Den var tilfældigvis på hanen på The Black Swan. Menukortet var meget sparsomt og bestod kun af burgere og salat. Det var vi lidt skuffede over. Man kan hurtigt nok få nok af pub maden. Burgeren gled dog ned med en Guinness. Det er altså en god øl.
Desserten var en Doom Bar, en amber ale, som kom på hanerne i løbet af aftenen. Efter at have smagt en del cask ale på turen, må jeg nok erkender, at tiden på mange måder er løbet fra de klassiske lysere øl. De er simpelthen for kedelige. Den flade fornemmelse uden kulsyre, skal opvejes med smag og det lykkes de sjældent med. Man sidder med en fornemmelse af, at øllet er tynd og vandet uden meget smag.
Jeg sad og filosoferede over, hvordan min cask ale skal være. Det må gerne være lyst øl, men der skal en del fylde til at opveje den lave alkoholprocent. Tørhumling må være obligatorisk. Vi har ikke rigtigt smagt de mørke ales. Dem håber jeg at fange i morgen, når vi kommer længere nordpå i England.
Marie sendte et billede af af, hvad vi aktuelt havde på hanen hjemme. Det var lige før jeg blev misundelig med både kriek og Kwak.
Solen gik ned og vi tøffede tilbage mod campingpladsen. Min fod har det stadig ikke for godt, så måske skulle jeg være glad for at vi ikke har begivet os ud på vandreture endnu. Tilbage ved teltene, holdt vi en lille rådslagning om de kommende dage. Så tørnede vi ind i, godt trætte efter en meget varm dag.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |